Det nye sted*

Jeg så rundt på alle de nye ansigter.
”Far?” Far rystede på hovedet og gav mig et skub i ryggen, så jeg stod dem helt nær. De stirrede, og deres øjne gennemborede mig.
”Jeg har ikke lyst til det her!” Jeg kiggede ømt op mod far. En af pigerne var meget høj og slank. Hun tog mig i hånden og trak mig hen til hende, hvorefter hun smilede til min far. Konen tog min far om armen og fulgte ham ud, imens pigerne omkring mig forsvandt.
”Og forældremødet er hver tredje måned?” Det var de sidste ord jeg hørte fra far. Den høje pige stod dog stadig med min hånd.
”Hej jeg hedder Louise. Hvad hedder du?” Jeg kiggede op på hende og ventede svar.
”Camilla.” Hun slap min hånd. ”Jeg kan vise dig rundt, hvis det er?” Jeg nikkede og fulgt efter Camilla op af nogle trapper.
”Soveværelserne. Det er forbudt at forlade værelserne efter klokken ti. Alt lys slukkes klokken halv elleve og klokken elleve sover vi.” Jeg kiggede mig omkring i det lille loftrum.
”Vi bliver vækket klokken 6 og der er mad fra klokken kvart over 6 til klokken 7. Når du ikke at få spist er du på egne ben.” Camilla tog mit bagage, smed det på en af sengene og sagde:
”Her skal du være! Jeg har værelse inde ved siden af.” Hun tog en dyb indånding. ”Der må ikke ryges, drikkes alkohol, tages stoffer og ingen mænd! Har du forstået det?” Jeg nikkede og Camilla forlod mig alene i det kolde loftrum. På min seng lå en nydelig kjole med støvler og strømpebukser, som jeg åbenbart skulle iføre mig. Så jeg lignede alle de andre.

(Kim den eneste som beskytter hende, uden hende ingen beskyttelse.)

Det var snart aften, og jeg havde fundet en god plads i et vindue til at kunne kigge ud over området. En af pigerne, Kim, stoppede op ved siden af mig og spurgte:
”Vi skal spise!” Jeg smilte og fulgte med hende ned i spisesalen, hvor vi fik serveret kartofler og frikadeller. Men først bedte vi. Midt i maden rejste Kim sig op fra bordet.
”Jeg kan ikke rigtig spise noget. Jeg har det ikke så godt.” Konen tog hårdt fast i hendes overarm og trak hende med væk.
Da Kim igen kom tilbage, satte hun sig ned og begyndte at spise, som var intet sket.
”Hvad er der galt med Kim?” Jeg hviskede til Camilla, som tyssede på mig og kiggede ned i hendes mad. Jeg forstod ikke hvorfor, men åbenbart måtte jeg ikke sige noget.

Vi var færdige med at spise, og Camilla hev mig til side.
”Er du sindssyg? Under maden snakkes der ikke.” Camilla gik sin vej.
”Kim?” Jeg så Kim gå forbi, og skyndte mig efter hende. Hun stoppede og ventede.
”Hvad er der galt? Er du syg?” Hun svarede mig ikke, men gik bare sin vej.
Mere ville jeg ikke få ud af hende, så jeg vendte tilbage til mit værelse.

”Kom med!” Jeg blev pludselig vækket af Kim.
”Hvad? Hvad er klokken? Hvor skal vi hen?” Jeg var forvirret.
”Klokken er tolv, og du skal med mig!” Kim hviskede, og jeg fulgte hende. Vi gik igennem gange og ned af trapper til vi endte uden for huset i et lille skur. Jeg var forpustet.
”Jeg er gravid!” Jeg gloede på Kim som var det en løgn.
”Hvad? Jamen…”
”Jeg ved det. Ingen drenge, og nu er jeg gravid!” Jeg kunne ikke samle mig selv, så jeg satte mig på et bord.
”Min mave vokser og jeg har ikke kunne få fat på nogen der kunne hjælpe mig.”
”Hvem er faren?” Jeg kiggede spørgende op på hende. Hun svarede ikke, men pegede ud i gården. Jeg gik hen til et lille vindue og så en vagt gå uden foran huset.
”Vagten?” Hun nikkede og begyndte at græde.
”Jeg skulle aldrig have gjort det!” Jeg gik hen til hende og gav hende et kram og trøstede hende.

Da jeg endelig er tilbage i sengen er klokken et, og Kim er gået ind til sig selv. Heldigvis var der ingen der så os. Et kort øjeblik tænker jeg tilbage. Ønsker. Vil ændre:

”Far?” De stirrede, og deres øjne gennemborede mig.
”Jeg har ikke lyst til det!” Jeg kiggede ømt op mod far.
”Virkelig? Jamen, så er det her måske ikke sådan en god idé?”

Men det er for sent nu.

”Op! Op! Op!” Det er konen. Jeg skynder mig op og stiller op ude foran værelset.
”Klokken er kun halv seks, hvad er der sket?” Jeg hører nogle hviske, og jeg ser efter Kim. Hun er her heldigvis. Konen træder frem.
”Vi har fundet en graviditetstest ude i skuret!” Mere når jeg ikke at hører, da én af damerne trækker mig væk. Det næste jeg ser, er Kim som er blevet smidt ud af huset.
”Hun har ingen penge, intet hjem og ingen at tage hen til!” Jeg prøver at snakke med Konen, men hun er ikke interesseret.

Det er dog ikke færdigt, men det går nok. :-)