* 2

Pigen i vinduet


,,Klokken er nu 22, og vi slår over til natradio. Du hører…” Trine slukkede for radioen. Hendes dyne var varm og svedig, og hendes pude en smule fugtig efter tårer. Følelsen af at hendes krop var som en kogeplade gjorde, at hun blev nød til at rejse sig fra sengen og vandre en smule rundt i det kølige værelse. Helle bankede på døren og spurgte:
,,Hvordan går det med feberen?” Trine tog sig hurtigt til panden og mærkede efter og svarede:
,,Fint mor! Lad mig nu være i fred, jeg prøver på at sove!” Hun gad ikke hører mere på Helle og hendes medlidenhed. Trine vidste godt, at når hun havde brugt to sekunder på medlidenhed, så gik hun direkte ind ved siden af til tv’et og så blev nyhederne pludselig mere interessante. Det var også grunden til at Trine var sluppet af sted med feber. Ikke én gang har hun prøvet på at tage hendes temperatur eller noget i den stil.
,,Nåh syg siger du? Så bliv du hellere hjemme.” Ud over det var det bare så tjek med banken på døren, og et så kort spørgsmål som muligt. Det er vidst heller ikke gået op for Helle endnu, at Trine har haft omkring tyve sygedage på de fire måneder som er gået af skoleåret.
Trine havde ingen far, men Helle havde altid en mand. På den måde var Helle aldrig alene. Helle havde også altid fat i noget sne, pulver eller nåle. Det gjorde at hun altid var lykkelig. Trine havde aldrig gjort nogle af de ting, da hun op til flere gange havde set, hvordan Helle havde mistet besindelsen af det. Trine havde derimod drukket meget i en periode.
,,Tror du at du er klar til i morgen?” Helle bankede på døren igen.
,,Nej! Og lad mig nu være!” Trine havde fået nok af Helle, og satte sig op i vinduet får at kigge ud over kirkegården.
,,Nåh, hvordan går det døde mennesker?” Trine så ud over de mange gravstene, og tænkte på, hvor lang tid der mon går før hun ligger i jorden og rådner?
,,Hej Frk.” Et spøgelse satte sig ved hendes side og smilte.
,,Hej. Og du er?” Trine så undrende på det gennemsigtige spøgelse, som fløj oppe over gulvet.
,,Minna. Jeg ligger til højre for træet dér.” Minna pegede over mod et egetræ som stod i et hjørne af Kirkegården.
,,Aha?” Trine så mistroisk på spøgelset.
,,Hvor gammel er du? Hvordan døde du?” Spurgte hun koldblodigt.
,,Jeg døde engang da jeg var på vej over et lyskryds. Fodgænger. Jeg blev 17.” Minna smilede, og stod helt tæt op af Trine.
,,Okay?” Trine trak sit hoved en smule tilbage, og da det ikke hjalp specielt meget, gik hun ned og satte sig på sin seng. Minna var væk. Trine rystede på hovedet og lagde sig under sin varme dyne.

,,Trine? Hvordan har du det?”
Næste morgen var begyndt.
,,Jeg har… lidt mere… ikke?” Helle så frustreret ned på Trine.
,,Hvis du vil have jeg skal kunne forstå dig, så må du heller vågne op!”
,,Nej.” Trine vendte og drejede sig. Endnu en morgen, som hun ikke have lyst til at vågne op til.


Så langt er jeg nået med den. ;)